Kilde: ulandsnyt.dk
Voldelige protester mod kunstfestival i Tunis
Den årlige festival for samtidskunst i Tunesiens hovedstad, Tunis, ”Printemps des Arts Fair Tunis”, udviklede sig tirsdag til voldelige scener mellem islamistiske demonstranter og sikkerhedsstyrker.
”Jeres kunst krænker Islam”, rasede demonstranterne. Som følge af de voldelige optøjer beordrede den tunesiske regering et udgangsforbud i Tunis og syv andre byer, frem til onsdag morgen kl. Fem.
Den årligt tilbagevendende festival for samtidskunst foregik fra den 1.-10. Juni. Festivalens engelske titel er ”Tunis Arts Spring”. En ordlyd som nok ikke helt tilfældigt kan minde om ”Arab Spring”.

