Sitemap    English    Kontakt    Webmaster    Privatliv  

 
PROJEKTSTØTTE -> Projekt præsentationer -> Børneteatret Colmenita
Børneteatret Colmenita fra Havanna

Børneteatret Colmenita fra Havanna deltog i DATS Nordisk/Baltiske og Cubanske HC Andersen teaterfestival i juni-2005
Den cubanske børneteatergruppe kommer fra Cubas Nationale børneteater-kompagni "La Colmenita", der har hovedbase i Havanna. Gruppen består af 22 børn i alderen fra 10 - 16 år. Gruppen spiller en forestilling inspireret af H. C. Andersens eventyr: "Den grimme Ælling", "Tommelise" og "Kejserens nye Klæder".
 

klik billeder til stort format
La Colmenita betyder "den lille bikube", og bag denne titel ligger en meget enkel og smuk filosofi, der tager udgangspunkt i tankegangen:
"Bier farer aldrig vild på deres vej hjem til kuben - de forstår nemlig at læse skyerne på himlen".
Biernes liv er blevet et flot symbol for børneteaterkompagniets holdninger til arbejdet med børn og teater: teater er som en lille gruppe af bier, der i fællesskab bygger en kube - og som er ligeværdige i deres arbejdsindsats for at producere den skønneste honning.
Kompagniet går målrettet efter at integrere velfungerende børn og børn, som måske har brug for særlig støtte i forhold til fx fysiske og psykiske problemer, i deres "lille kube", og udgangspunkt for teaterarbejdet tager grundlæggende afsæt i teaterlegen som vejen til en dejlig teaterforestilling.
Det fornemste mål for La Colmenitas arbejde er gennem kunstneriske aktiviteter og udfordringer: at medvirke til positivt at forme børns og unges menneskelige værdier - at opbygge børns og unges selvsikkerhed og sociale ansvarlighed - og hele tiden sørge for at bringe glæden og oplevelserne i teaterarbejdet videre ud til selv den mest ydmyge krog af Cuba ved at rejse rundt og optræde med forestillinger - gennemføre projekter lokalt m.v.

Undervisere/ledere af børneteatergruppen

Carlos Alberto Cremata Malberti - producer og instruktør.

Janet Rodríguez del Sol - instruktør.





Til top
CKU styrker Danmarks kultursamarbejde med udviklingslandene