|
Danmark ønsker at fortsætte ASEF samarbejdet
Kulturminister Brian Mikkelsen havde på vegne af den danske regering bedt CKUs formand Grethe F. Rostbøll om at være hovedtaler fra Danmark ved ASEM kulturministerkonferencen i Beijing 3.- 4. December 2003 om det fremtidige kultursamarbejdet Asien-Europa.
Grethe Rostbøll fremhævede, hvor vigtigt det er at erkende, at globaliseringen ikke er en entydig størrelse, hvor især USA spiller en central rolle. Men at de forandringer, som finder sted over hele verden i disse år, snarere handler om flere forskellige globaliseringer med afsæt i verdens kulturelle mangfoldighed.
Grethe Rostbøll redegjorde desuden for de positive erfaringer med Images of Asia som en inspirationsmodel for den fremtidige kulturelle dialog mellem Asien og Europa. Images of Asia festivalen var baseret på et samarbejde mellem en lang række partnere i Danmark såvel som i Asien og andre steder i verden. Grethe Rostbøll anbefalede en lignende flerstrenget samarbejdsmodel, i det fremtidige samarbejde mellem Danmark og Asien. Hun pointerede, at der fra dansk side fortsat er ønske om at støtte op omkring den kulturelle dialog mellem Europa og Asia gennem ASEF-samarbejdet.
Læs hele Grethe Rostbølls tale
 Rev.: 12/03/2003
|