|   |
CKU Nyt - November 2002
Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene
Vestergade 5, 1456 København K
Tlf. 33 17 97 00 - fax. 33 17 97 01
Email DCCD - web www.dccd.dk
Afmeld nyhedsbrev ved at sende mail til Vibeke Quaade
1. DIALOG
INTERNATIONAL KONFERENCE DEN 29. NOVEMBER 2002
- få et hurtigt overblik og tilmeld dig på: http://diversity.dccd.dk
Kulturel mangfoldighed eller enfoldighed?
Skal nationalstater fortsat have ret til at støtte deres eget kulturliv og beskytte deres kulturarv? Eller skal begge dele overgives til markedskræfternes frie spil? I de senere år har disse to modsatrettede synspunkter udspillet sig inden for Verdenshandelsorganisationen WTO.
Konferencen er den første i Danmark, som giver et opdateret bud på, hvordan de nationale, regionale og globale strategier for kulturel mangfoldighed kan spille sammen.
Blandt deltagerne er Carl Tham, Sveriges ambassadør i Tyskland og tidligere generalsekretær for Sida, Paul Kuruk, professor fra Ghana og en af verdens førende eksperter i "traditionel kultur, ophavsret, menneskerettigheder og international handel" samt Henning Camre, direktør for Det Danske Filminstitut.
Fra Canada, som hidtil har været den drivende faktor i den internationale debat om kulturel mangfoldighed, er Kulturminister Sheila Copps inviteret. CKU forventer et svar fra ministeren i uge 46.
Konferencen er arrangeret af CKU i samarbejde med Den Danske UNESCO Nationalkommision og den danske afdeling af COALITION repræsenteret af DJBFA og International Network for Cultural Diversity (INCD).
Tid: Fredag den 29. november 2002 kl. 8:45 - 17:00
Sted: WHO's Konference Center, Scherfigsvej 8, 2100 København Ø
Gratis adgang. Alle er velkomne
Yderligere information: Else-Marie Bierlich tlf: 33 17 97 00
Tilmeld dig konferencen senest 15. november og læs mere om konferencens program, deltagere og baggrund på http://diversity.dccd.dk.
Konferencens nyhedsbrev kan du få fra: 33 17 97 00
2. STØTTEVIRKSOMHED OG RÅDGIVNING
NÆSTE ANSØGNINGSFRIST
Næste ansøgningsfrist for støtte til kultursamarbejdsprojekter er 1. februar 2003.
Vi modtager gerne elektroniske ansøgninger. Du kan komme direkte til skemaet og vejledningen til at udfylde det her.
Læs mere om projektstøtte, retningslinier samt bevillinger givet i 2002.
3. PROJEKTNYT
IMAGES OF ASIA 2003
Det er med stor glæde at vi kan meddele at Kulturlodsen i Esbjerg fremover vil være by/amtskontakt for Images of Asia i Ribe. Og at det nu er aftalt med Århus Kommune, at Images of Asia vil blive arrangeret af en styringsgruppe med deltagelse af Århus Festuge, Kulturhus Århus m.fl. Pia Buchardt, leder af Kulturhus Århus, vil være Images of Asias bykontakt i Århus.
Images of Asia planlægges med input fra asiatiske partnere og d. 22. - 25 september 2002 mødtes festivalens asiatiske og danske hovedsamarbejdspartnere for at detail-planlægge slagets videre gang i en international planlægningsworkshop. 58 partnere fra Danmark, Asien og Skandinavien deltog i workshoppen. Særligt inviteret var fire gæster fra Thailand, Filippinerne, Indien og Hong Kong, som repræsenterede det asiatiske netværk CAFO (Conference of Asian Foundation and Organization), som CKU har indledt et samarbejde med.
Images of Asias forlancering fandt sted lørdag d. 21. september 2002 i Nikolaj Udstillingsbygning i København som et led i kulturprogrammet Asian Comments. Ca. 200 særligt inviterede danske og internationale gæster deltog. Efter receptionen i Nikolaj Udstillingsbygning drog alle gæster til fods gennem byen til Rådhuspladsen og overværede det gigantiske festfyrværkeri, som afsluttede Asian Comments - og markerede startskuddet på Images of Asia.
Formålet med Images of Asia er at nuancere danskernes forståelse af det nutidige Asien og styrke samarbejdet mellem Danmark og Asien. Mere end 400 kunstnere og kulturpersonligheder fra hele Asien forventes at deltage i det store program, der vil omfatte alle kulturelle genrer og byde på projekter, som går på tværs af de asiatiske landegrænser fra Afghanistan til Japan og fra Mongoliet til Indonesien.
For oplysninger om formål, temaer, baggrund, forundersøgelser, artikler, organisation, programstruktur mv. se www.images.org
Yderligere information kan fås ved henvendelse til CKUs projektleder Jutta Helles, eller festivalkoordinator Rikke Nagell tel. 33 17 97 00.
ASIAN COMMENTS
I 72 timer den 19. - 21. september 2002 indfarvedes Københavns indre by af kulturprogrammet Asian Comments. I alt bød Asian Comments på mere end 150 arrangementer og involverede i alt 145 deltagende kunstnere fra de asiatiske ASEM lande samt 200 herboende asiater.
Asian Comments blev afholdt i anledning af ASEM 4 topmødet og markerede samtidig startskuddet på den landsdækkende kulturfestival Images of Asia i august-september 2003.
Læs den afsluttende pressemeddelelse om Asian Comments
SHUTTLE '02 - EN DANSK-SYDAFRIKANSK KULTURUDVEKSLING 2001-2002
Shuttle 02 blev afsluttet i august 2002. Den afsluttende rappport "Report on a Cultural Exchange Project between Denmark and South Africa 2001-2002", som bl.a. indeholder en række artikler af projektlederne selv, kan bestilles på tel. 33 17 97 00.
Yderligere information om Shuttle 02 på http://shuttle.dccd.dk eller projektleder Lene Thiesen.
4. STRUKTUR
EVALUERING
Som et led i Danidas evalueringprogram for 2002-2003 har Udenrigsministeriet iværksat en evaluering af CKU i løbet af vinteren 2002/2003. Evalueringen begyndte den 28. oktober og forventes afsluttet med en rapport i april 2003. Evalueringen, som gennemføres af COWI, har to hovedformål:
1. Vurdering af kvaliteten, den primære relevans og effektiviteten af CKUs egne aktiviteter og af de aktiviteter, som er støttet af CKU.
2. Anbefalinger vedrørende CKUs mandat og organisatoriske set-up.
Yderligere information: Centerleder Olaf Gerlach Hansen
PERSONALEÆNDRINGER
Bjarne Clausen er pr. 1. oktober 2002 tiltrådt som CKUs nye administrator. Steen Axelsen har fået nyt arbejde i Dansk Røde Kors.
 Rev.: 11/05/2002
|