Sarwanam, nepalesisk gadeteater
En Kunstdokumentarisk af Sv. Å. Lorenz Christensen om Nepal fotoudstilling produceret med tilskud fra Center for kultursamarbejde med udviklingslandene (CKU)(www.dccd.dk). Materialet er optaget i forbindelse med rejsetilskud fra CKU ( Images of Asia), samt rejselegat fra Udenrigsministeriet(um.dk) (2003), samt egen rejse2004).
Sv. Å. Lorenz Christensen er født i Ringsted i 1945. Han er en meget produktiv fotograf, forfatter og foredragsholder, der i hele sit voksne liv har rejst og opholdt sig meget i en lang række lande i Asien og Afrika. Allerede først i 1970’erne blev hans sjæl fanget af Nepal, som han er vendt tilbage til flere gange.
En dag i maj mødte jeg nogle fremmedartede mennesker i købstaden Nepalganj. Unge mænd iklædt trefarvede skjorter, solbriller i håret, som på plakaternes filmstjerner - og shorts til anklerne. Der stod de glade og smilende udenfor Nepals presse instituts bygninger. Det var Badri Khanal, administrativ leder af det legendariske gadeteater Sarwanam, som netop havde meddelt teatrets ankomst til den lokale presse, samt truppens chauffør og mandlige skuespillere. Jeg blev straks inviteret til at se deres gadedrama " Dødens festival" samme aften på en plads foran byens hospital ved den støjende og travle hovedgade, hvor cyklister, fodgængere, hellige køer, hestevogne, jeeps og lastbiler, motorcykler og rickshaws udførte deres ekvilibristiske kamp om plads i myldretidens uoverskuelige trafik - i den værste varmebølge længe. Temperaturen viste 48 grader i skyggen og den sitrende varme hang som et varsel tungt i luften, ventende på den forsinkede monsunregn, da teatret kridtede deres scenecirkel op og hidkaldte publikum med syngende cymbals, løbesedler og gjaldende udråb. Snart myldrede mere end 2000 mennesker ud af intet frem og omringede teatrets cirkel. Jeg rejste med på teatrets videre turne til Surkhet - og regnen den kom. Efter forestillingen væltede regnen ned fra en sort himmel natten lang. Næste morgen tog regnen af og vi kørte videre til Mahendranaghar i det yderste sydvestlige Nepal. Som et skybrud kom regnen igen efter forestillingen og sådan forsatte det overalt hvor vi kom. Udstillingens billeder er dels optaget på turne med teatret i juni 2003 med forestillingen "Dødens festival" i Dadeldhura, Dhangadhi, Mahendranagar, Nepalganj, Silgadhi og Surkhet, samt i forbindelse med mit samarbejde med teatret i Kathmandu i oktober 2003 med forestillingen "Tørrer tårer". Et drama om kvinder der anklages for heksekraft, og på min sidste rejse med teatret i marts 2004 med forestillingen "Forskellige ansigter", om den omfattende korruption blandt embedsmænd og politikere og i forbindelse med udviklingsbistanden. På grund af den forværrede situation i Nepal, Bandhs(strejker),oprørsbevægelsens bomber, og kampe mod den kongelige hær, blev det kun muligt at spille 3 ud af 12 forestillinger.
Nu er kongens enevældige diktatur væltet af folket. Regeringen er genindsat og der er gensidig våbenhvile - og Sarwanam er på farten igen.
Ringsted Bibliotek, Tvær alle 1-3, 26.11-15.12 2007, dagligt i åbningstiden. Arr. MS Ringsted i forbindelse med MS landsindsamlingen d. 10.12. til uddannelse og demokrati i Nepal. |