Sitemap    English    Kontakt    Webmaster    Privatliv  

 
IMAGES FESTIVAL
Images


17 ÅR MED IMAGES
– En international festival der præsenterer samtidskunst fra udviklingslandene

IMAGES har med 7 festivaler siden 1991 præsenteret den danske befolkning for de seneste kulturelle udtryksformer og samtidskunst fra udviklingslandene. Flere tusinde kunstnere fra mere end 60 lande har gennem årene deltaget i festivalen og introduceret kulturer som de fleste ellers ingen kendskab eller berøring ville have haft med. Gennem overraskende, overvældende og grænseoverskridende begivenheder har festivalen nedbrudt stereotyper, udfordret fordomme og åbnet blikket ind til ellers ukendte og utilgængelige dele og sider af verden. Festivalen har fortalt historier om menneskelige ligheder og kulturelle forskelle og skabt genkendelighed og inspiration, udsyn og indblik og fostret viden.

Images-konceptet blev lanceret med Images of Africa i 1991. Siden fulgte endnu to Images of Africa i henholdsvis 1993 og 1996. Derpå Images of the World i 2000, Images of Asia i 2003 og endelig Images of the Middle East i 2006. Den hidtidig største og mest kontroversielle festival, som måtte se sig udfordret af både Muhammed-krise og udbrud af krig i Libanon, understregede på mange måder behovet og nødvendigheden af en festival som IMAGES. Globaliseringen og den universale mediedækning har ikke gjort det af med stereotyper, fordomme og kulturelle misforståelser. Gensidig respekt, tolerance og indsigt opbygges gennem dialog og møder, samarbejde, udveksling og debat.


Se hjemmesider for de tidligere IMAGES-festivaler:

Images of Asia 2003



CKU styrker Danmarks kultursamarbejde med udviklingslandene