IMAGES of Asia 2003
Kulturfestivalen IMAGES of Asia fandt sted 8. august – 26 september 2003 i København, Århus, Odense, Randers, Skive, Vordingborg, Roskilde, Esbjerg og Ribe amt og andre byer i Danmark.
IMAGES of Asia var kulminationen på CKUs særlige fokus på Danmarks kulturelle samarbejde med Asien, der har været i gang siden 2001. Formålet har været at nuancere danskernes forståelse af det nutidige Asien og styrke samarbejdet mellem Danmark og Asien.
Festivalens mål var at forny det danske forhold til Asien. Gennem musik, dans, teater, udstillinger, film og arrangementer på gader og stræder satte den fokus på nutidens og fremtidens Asien og skabte dialog om forandringerne i vores forhold til Asien.
Programmet vægtede præsentation af nye produktioner og kultur-samarbejdsprojekter samt dialog om de mange forskellige aspekter af forandringerne i vores forhold til Asien.

