Images of the Middle East
 
 
              Program -> Off-program -> Grafitti kunst


            
Mohammed Ali - islamisk grafittikunstner
Den islamiske graffitikunstner Mohammed Ali fra Storbritannien præsenterer sit arbejde på Copenhagen UNFAIR fashion-event den 12. august.





Copenhagen Unfair er et rum der tager udgangspunkt i forskelligheden og det ikke-konforme - med fokus på de udtryk, der inspirerer dagens og fremtidens design.

Med debatten der fulgte Muhammed tegningerne er religionen og dens forhold til kunst blevet et aktuelt emne. Danmark, der var i fokus af kritikken, får nu besøg af en af Englands førende graffitikunstnere, som byder på et indblik i hans unikke stil “Urban spiritual art work”, åndelig bykunst.

Graffiti frembringer ofte billeder af ligeglade unge, af vandalisme og af forfald, hvilket ses overalt i Vesten. Ved at bruge skønheden fra islamiske religiøse skrifter trækker Mohammed graffiti ned fra murene og på lærred. Herved fusionerer han to normalt meget adskilte kunstformer, og trækker samtidig på sin tro og på den energi man finder i gaderne for at danne en unik stil som på én gang er vestlig og islamisk. Selv beskriver han sin stil som “Guds hellige skrift mixed med menneskets selviske skrift”.


Midt i disse dårlige tider for Danmarks muslimske befolkning, ønsker Mohammed Ali at viderebringe beskeden: At kunst kan bruges til at bygge broer og modvirke den negative opfattelse af Islam.

Han er udstillet fra UK til Dubai sammen med folk fra alle trosretninger, alle indfanget af hans unikke stil. Han har optrådt i internationale media fra BBC til Al Jazeera, hvor han beskrives som “en britisk kunstner med et universelt budskab”.

Mohammed Ali har deltaget i et hold af muslimske kunstnere samlet af Englands svar på Statens Kunstfond, Arts Council of England, med opgave at give et “Kunst og Islam” seminar til den kreative sektor.

Dette banebrydende seminar var del af en bredere “Tro og Kunst” strategi fra kunstfonden og har været afholdt rundt om i England, under stor interesse og vigtig debat mellem kunstnere og kunstfolk.

Hassan Mahamdallie fra Arts Council England ledsager Mohammed Ali for at tale om Arts Council England’s “Faith and the Arts” - “Tro og Kunst” - arbejde, og hvorfor organisationen opfatter det som et kerneområde.

Mohammed’s arbejde kan ses på hans website, www.aerosolarabic.com.



Mohammed Ali vil vise sit arbejde….

Dato: Lørdag 12. august
Tid: 14.00 - 16.30
Sted: Copenhagen Skatepark. Enghavevej 80. København V
www.cph-unfair.dk
Kontakt: Katrine Heje - tlf 26 66 75 71


  
Sitemap  /  Index  
Nyhedsbrev
 

Arrangeres af CKU
Nytorv 17
DK-1450 København K
tel. 33 17 97 00
email: Images


IOME Festivalkalender: