CKU’s vision og værdigrundlag

CKU’s vision er en kulturelt mangfoldig verden baseret på respekt for menneskerettighederne og en global etik.

CKU’s værdigrundlag tager afsæt i de værdier, der kendetegner det danske udviklingssamarbejde: Social velfærd, ligestilling, hensyn til miljøet samt demokrati og menneskerettigheder.

Den overordnede vision er konkretiseret gennem fire delvisioner i forhold til de to målgrupper for centrets virke – udviklingslandene og Danmark.

Udviklingslandene

Gennem kulturudveksling med Danmark er målet at styrke udviklingslandene kunstnerisk, kulturelt og menneskeligt og at inspirere til fornyelse, vækst og udvikling.

Gennem kulturbistand at styrke udviklingslandenes kapacitet til at træffe beslutninger om sammenhængen mellem kultur og udvikling og føre dem ud i livet på egne præmisser.

Danmark

Gennem kulturudveksling med udviklingslandene at præsentere udviklingslandenes kultur for danskerne i et samarbejde med foreninger og lokalgrupper i det danske samfund og i udviklingslandene med henblik på at skabe forståelse i Danmark for udviklingslandenes kulturelle, sociale og historiske forhold.

Gennem opbygning og vedligeholdelse af internationale kulturkontakter og netværk samt kulturdatabaser mv. at varetage kompetent informations-, oplysnings- og rådgivningsvirksomhed vedrørende kultursamarbejde med udviklingslandene over for kultur- og oplysningssektoren i Danmark.

CKU arbejder for at opfylde sin vision gennem fokuserede og målrettede aktiviteter inden for tre strategiske indsatsområder:

1. CKU skal i forholdet mellem Danmark og udviklingslandene arbejde med kulturudveksling og dialog for at fremme inspiration, berigelse og interkulturel kompetence.

2. CKU skal medvirke til en bevidst og systematisk inddragelse af kultur i det danske udviklingsarbejde.

3. CKU skal være nøgleaktør i kultursamarbejdet med landene i Syd.

Det globale perspektiv: Kultur som mål og kultur som middel til udvikling

International politik og samarbejde domineres af økonomi, politik og handel, mindre af kultursamarbejde. Hvis verden skal udvikle sig i en mere fredelig og menneskeligt berigende og kreativ retning, er der behov for at rette op på dette af tre grunde:

De sidste godt 100 års udvikling har såvel i Nord som i Syd skabt opbrud i alle kulturer, og “moderniseringen” er blevet fulgt af et væld af kulturspecifikke problemer. I Syd har problemerne en sammenhæng med kolonitiden. Og over hele kloden har problemerne sammenhæng med alle de fænomener, der følger modernisering.

Verdens store dominerende kulturer – hvoriblandt kan nævnes de vestlige, kinesiske, indiske og islamiske – har på trods af økonomisk og handelsmæssigt samarbejde en stor kulturel afstand og gensidig ukendskab og uvidenhed om hinandens kulturer. Dette har blandt andet betydning ved håndtering af konflikter

Globaliseringen inden for økonomi, politik og handel følges af en stigende marginalisering af verdens fattige, ikke mindst i Afrika. Derfor er der et stigende behov for internationalt kultursamarbejde, som støtter de marginaliseredes kulturer og viser verden de kulturelle “modbilleder”, som ofte overses. I det daglige kulturelle samarbejde er det i samme ånd nødvendigt at:

støtte en omdefinering af kulturpolitik, så kulturpolitik ses som et aspekt af alle politiske områder, og at den kulturelle faktor konsekvent tages med, når udvikling planlægges. Herunder at kulturpolitikkens kerneområde bliver at styrke og udvikle kulturel mangfoldighed på et globalt etisk, rettighedsmæssigt og økonomisk bæredygtigt grundlag.

fremme kultursamarbejde inden for alle områder mellem på den ene side den vestlige kultur, som Danmark er en del af, og på den anden side de ikke-vestlige kulturer.

støtte små, oversete eller marginaliserede kulturers muligheder for at udtrykke sig i former, der er valgt af disse kulturer selv, og som bruger kulturen som udgangspunkt for udvikling og for respekt for andre kulturer. Herunder at de kan deltage i, synliggøre og præsentere sig selv i det bredere internationale kultursamarbejde, som Danmark deltager i, for at fremme en international forståelse og positiv interesse for dem.

Kunst, kreativitet og menneskelig udvikling hænger tæt sammen og har vidtrækkende konsekvenser for både enkeltpersoners og samfunds udvikling.

Kultursamarbejde vil – når det baseres på sammenhæng mellem kunst, medier, uddannelse/folkeoplysning og global etik/menneskerettigheder – kunne berige og forny lokal kulturel udvikling og kunne bruges som hjælpemiddel til at løse samfundsmæssige udviklingsproblemer. Det skal give borgere og kunstnere mulighed for at udvikle sig kreativt i den kulturelle sammenhæng, hvor de bor, til at forny kulturarv og sprog og til at indoptage nye impulser udefra gennem ny musik, litteratur, film, medier med videre.

Kultursamarbejde skal styrke forståelsen af det historiske grundlag for kulturel identitet og styrke evnen til at møde andre mennesker og kulturer fordomsfrit.

Kreativ og kulturel mangfoldighed på et globalt etisk grundlag er et selvstændigt mål for udvikling. Målet har tre dimensioner: en etisk, en rettighedsmæssig og en økonomisk dimension.

Den etiske dimension tager udgangspunkt i tanken om en global etik. Note 1. I praksis er der tale om de værdier, som gennem FN-samarbejdet og den parallelle udvikling af det globale civilsamfund de seneste årtier har vundet tilslutning globalt, herunder menneskerettighederne. Global etik er dog ikke et juridisk instrument, men et kulturelt instrument, der skal fremme civilsamfundenes og staternes dialog om, hvilke dele af vores kulturer, vi skal værne om, og hvilke dele vi skal forny eller opgive for at opnå fred og menneskelig udvikling.

Den rettighedsmæssige dimension tager udgangspunkt i menneskerettighederne og indebærer, at alle mennesker, herunder kulturelle minoriteter, kunstnere, kulturformidlere, journalister med flere, gennem et retskrav sikres kulturel ytringsfrihed inden for rammerne af menneskerettighederne.

Den økonomiske dimension tager udgangspunkt i, at kulturel mangfoldighed kun er økonomisk bæredygtigt, såfremt de globale og lokale økonomiske, handelsmæssige, politiske og teknologiske systemer tilpasses, så de giver mulighed for aktiv kulturstøtte og integrering af små, oversete eller marginaliserede kulturer i et ligeværdigt samarbejde.

Centrets kultursamarbejde med udviklingslandene tager udgangspunkt i ovennævnte globale perspektiv og i de retningslinjer, der er udstukket for centret.

Note 1
Global etik-begrebet er først formuleret af Verdenskommissionen for Kultur og Udvikling i rapporten “Our Creative Diversity” (1995).