Kvinder til alle tider

Temaet sætter fokus på kønsrollemønstre og særligt værdien af kvindelige fortællinger og rollemodeller i kunstens verden. Kønsroller forstås som regel som et sæt normer for, hvordan en person med et bestemt køn skal opføre sig og agere i et samfundsmæssigt system. Kønsroller henviser til forventningerne omkring det at være enten kvinde eller mand.

Traditionelle kønsroller knytter sig ofte til nogle ganske statiske mønstre: mandens rolle som forsørger af familien og kvindens rolle som opdrager og tryg ramme for børnenes og siden børnebørnenes opvækst.

I visse samfund er der tydelige hierarkier inden for især kvindernes domæner, hvor de ældste sætter normen for, hvordan de yngre kvinder skal leve deres liv. Normbrud tolereres ikke.

Kønsroller og kønsidentitet

I de fleste kulturer opstår bevidstheden om den kønslige identitet i den tidlige barndom. Sproglige betegnelser og sociale traditioner bidrager til at understrege den biologiske kønskategori. En kvinde kategoriseres som kvinde og en mand som en mand med de karakteristika, som følger med den kønslige karakter.

Tøj, frisurer, dufte og lege er med til at understrege vores køn. Børnene efterligner forældrenes adfærd og finder støtte i de sociale mønstre til at spejle mor som pige og far som dreng.

En del vestlig forskning har forsøgt at belyse, hvad der sker for de børn, som siden vokser op som enten transseksuelle eller homoseksuelle, og det synes klart, at deres kønsidentitet udvikler sig uafhængigt af den sociale norm. Man skelner derfor ret tydeligt mellem kønsroller som en norm, der defineres i samspil med andre, og kønsidentitet som en erkendelsesmæssig biologisk eller følelsesmæssig tilstand.

I den vestlige verden har opfattelsen af, hvad der er specifikt mandlige eller kvindelige forpligtelser forskudt sig dramatisk op gennem det tyvende århundrede.

I Danmark har ligestillingspolitikken ført til lovgivning om ligestilling mellem kønnene, som indebærer, at mænd og kvinder har lige pligter, rettigheder og muligheder inden for alle væsentlige områder af livet. Det indebærer eksempelvis en lige fordeling af magten, samme muligheder for økonomisk uafhængighed, lige vilkår på arbejdsmarkedet, lige løn, lige adgang til uddannelse, samme muligheder for udvikling af personlige interesser, talenter og ambitioner, delt ansvar for hjem og børn m.m.

Trods en betydelig udvikling i løbet af de seneste 150 år betragtes ligestilling dog fortsat som en ønskværdig situation i Danmark, der endnu ikke er fuldt opnået. Det samme gælder i øvrigt for de fleste andre vestlige samfund.

Uddannelse som vejen til ligestilling

Ligestillingspolitikken har rykket betydeligt ved opfattelsen af, hvad der er mandens opgaver og roller, og hvad der er kvindens. Det er således ikke usædvanligt at se en kvindelig politibetjent og en mandlig sygeplejer(ske).

Men selv om denne forskydning har fundet sted, så er der fortsat nogle roller, som er sværere at åbne op. Mænd og kvinder har eksempelvis forskellige barselsrettigheder, og der er betydeligt flere mandlige topchefer end kvindelige.

Trods gode politiske viljer og lovgivning, så sidder vante rolle- og adfærdsmønstre dybt. Men meget tyder på, at udviklingen fortsætter, og at den hænger nøje sammen med uddannelsesniveauet og tilgangen til information om rettigheder og muligheder.

I en række ikke-vestlige samfund, hvor tilgangen til information og uddannelse er begrænsede og for mange unge piger ikke eksisterende, fremhæves netop de traditionelle adfærdsmønstre som afgørende for sammenhængskraften i samfundet. Det vilkår hænger nøje sammen med en understregning af de gældende magtstrukturer. Ved eksempelvis at holde unge kvinder uden for udviklingen, sikres mændenes position som de herskende i samfundet.

Der er naturligvis store forskelle fra land til land, og det er vigtigt at huske på, at kvinder i udviklingslandene ikke kun er ofre. Om de blev givet de samme forudsætninger som kvinder i eksempelvis Danmark, vil de ikke nødvendigvis vælge som os.

Kvindelige kunstnere, som lever professionelt af deres kunst og dermed også i en vis forstand uden for normen i deres hjemlande, giver os mulighed for at kigge nærmere på de bevidste og ubevidste strukturer og udtryk, på kvindelige kunstneres muligheder i de kunstneriske miljøer, på historier om normbrud og de konsekvenser, det kan have.