Kulturjournalisten
Kulturjournalisten og anmelderen sætter på mange måder dagsordenen for vores opfattelse af kulturen og af, hvad der er godt og dårligt, hvad der er nyt, og hvad der trækker på traditionen.
Den metode, som vi har kaldt for kulturjournalisten, er en øvelse i spørgekunst, hvor eleverne får mulighed for at anvende deres egne kulturelle erfaringer og interesser i forhold til de kunstnere og kunstudtryk, de møder i forbindelse med workshoppen og materialet.
Metoden sigter mod, at eleverne oparbejder en bevidsthed om deres egne idoler, kulturelle værdier, adfærd og muligheder gennem mødet med mere fremmedartede udtryk eller kunstnere fra dele af verden, de kun har begrænset kendskab til.
Metoden kan anvendes i forhold til kunstværket, sangen eller i forhold til kunstneren selv. Men den kan også anvendes i forhold til publikum, eksempelvis klassekammeraterne og vennerne.
Metoden er baseret på dialog og efterfølgende formidling. Det er samtalerne med kunstnerne/ kunstværkerne eller publikum og den efterfølgende formidling, som er det centrale.
Formidlingen kan ske i form af enten skrevne anmeldelser, artikler, foromtaler og interviews eller som små radioreportager, hvor eleverne arbejder med den mundtlige formidling.
Sådan gør du
1.
Vælg din indfaldsvinkel. Skal det være kunstneren, hans værk eller hans baggrund, du vægter:
Vil du fokusere på kunstneren eller mennesket bag kunstneren?
Vil du fokusere på hans/ hendes kunstart?
Vil du fokusere på det land, han/hun kommer fra: den politiske situation i landet etc. ?
Spørg evt. kunstneren på workshoppen: Hvad vil du med din kunst?
2.
Vælg medie til din historie: Skal det være tekst, radio eller video?
TEKST
Skriv en anmeldelse: Bedøm en workshop, et musiknummer, en video eller et digt. Hvad synes du? Hvad fik kunstneren og/eller hendes/hans værk dig til at føle? Man må gerne være personlig i en anmeldelse, men man skal huske at begrunde:
Hvad gik galt? Hvad gik rigtigt godt?
Hvorfor elsker/hader du dette?
Skriv en reportage fra jeres workshop-dag: Her er du fluen på væggen, der beskriver dels det kronologiske forløb, dels stemninger og pudsige episoder, som gør dagen særlig og interessant for andre at høre om.
3.
VIDEO ELLER RADIO:
Du har valgt et radioindslag eller et videoindslag. Optag din historie som et fem minutter langt indslag.
Drøft din vinkel med din lærer og dine klassekammerater. Opgaven er at få lytterne gjort interesserede.
Brug optagelserne til evt. at sammensætte et lille radioprogram for andre elever, hvor I vælger de bedste optagelser.
Tænk over, hvad der er vigtigst, og hvordan historierne kan spille sammen.
Lydfilen med indslaget lægges evt. på Facebook og spilles for klassen. Det samme gælder, hvis I arbejder i artikelformat eller med skriftlige anmeldelser.
