Urbanisering – verdens befolkninger stimler sammen i byerne 

Jorden er blevet et sammenflettet netværk af stadigt voksende bysamfund. Bevægelsen fra land til by er eskaleret så meget, at halvdelen af klodens befolkning ifølge de seneste statistikker nu bor i byerne. Det er en dramatisk stigning i forhold til tidligere: I 1900 boede 3 procent af verdens befolkning i byer (220 millioner), i 1950 29 procent (732 millioner), i 2005 49 procent (3,2 milliarder) og i 2010 50 procent (3,4 milliarder). Men hvad er det, som gør, at så mange søger til byen?

Flere byer i Indien og Kina oplever en befolkningstilvækst på mellem ½ til 1 million nye indbyggere om året. Det svarer til, at Københavns indbyggertal blev fordoblet på et år.

Byer så store som lande

Urbaniseringen er resultatet af en proces, som har været dominerende i århundreder. Rejsen til byen begyndte for længe siden. Men den eksplosive udvikling, som de seneste 50 år har budt på, overgår alt, vi kender til fra tidligere tider. Byen er blevet en magnet, stedet hvor drømmene om et bedre liv tager form.

Fra Shanghai over Mumbai og Cairo til Mexico City opleves en befolkningstilvækst, som gør mange af disse byer til enorme bysamfund med et indbyggertal på størrelse med et mellemstort europæisk land. Langt hovedparten af de største bysamfund befinder sig i dag uden for EU og USA.

Byernes tiltrækningskraft indebærer, at de bliver de kulturelle fikspunkter – ikke kun for de dominerende og velstillede befolkningslag, men i lige så høj grad for tilflytterne fra landet, provinserne eller kolonierne. Det er drømmen om arbejde, bolig, uddannelse, social tryghed og for mange social opstigen, som lokker millioner af mennesker til byerne. En drøm, som også rummer ønsket om at drage nytte af den globale udvikling, byerne opleves som en del af.

Byernes kulturelle og økonomiske betydning er vokset i takt med befolkningstilvæksten. De fleste større byer i Asien, Afrika og Latinamerika er således blevet nationale og i visse tilfælde internationale magtfaktorer i kraft af deres størrelse, politiske og økonomiske betydning og kulturelle mangfoldighed. Et kendetegn ved storbyen, som den østrigske sociolog Max Weber beskrev allerede i 1921.

Den kreative by

Byen er blevet det kreative krydsfelt for mødet mellem mennesker med meget forskellige referencer og forudsætninger. Den er blevet omdrejningspunkt for politiske forandringsprocesser, nye muligheder, ideer og tendenser – en scene for forandring. Byen som sådan sætter en norm for samfundet, det er der, forandringsprocesserne tager sin begyndelse, der hvor undergrunden og det nye kan finde sit publikum, der hvor de globale tendenser slår først igennem.

Den moderne storby skal kunne håndtere de udfordringer, som følger med den kulturelle mangfoldighed, der er et meget synligt resultat af den hastige tilflytning af folk udefra. Storbyen skal balancere mellem tradition og fornyelse. De store megabyers forskelligartethed og internationale tiltrækningskraft som kulturelle vækstcentre indebærer, at globale værdier og trends bliver lige så vigtige som lokale traditioner og mønstre.

Land og by – sammenligning

Byens virkelighed og dens sammensatte natur giver eleverne mulighed for at arbejde med de urbane centre og deres kulturelle betydning for udviklingen, byen som ’smeltedigel’, byens identitet, mangfoldighedsproblematikker, fattigdom, urbane kulturformer, urbanitet og globalisering m.m.

Den urbane tematik åbner også op for, at elever uden for storbyen kan sætte deres egen virkelighed i perspektiv ved eksempelvis at forholde sig til, hvilke værdier der er vigtige for indbyggerne i deres egen by: Hvad går folk op i (fritid, ungdomskultur), hvad skal man gøre for at blive accepteret, og hvad kendetegner fællesskabet?