Mød kunstnere fra hele verden
Center for Kultur og Udvikling har udviklet et undervisningsprogram – Verdensbilleder i Bevægelse – der tager udgangspunkt i kunst og bygger på kreative processer, face-2-face kulturmøder og personligt engagement. Oplev lande og kulturer og mød kunstnere fra udviklingslande verden over.
Aktuelle lande
Undervisningsprogrammets workshops er særligt udviklede og tilrettelagt i samarbejde med CKUs danske samarbejdspartnere og internationale netværk. Der sættes fokus på udviklingslande som er særligt aktuelle. I 2012 sætter vi fokus på Mellemøsten med temaet REVOLUTION men vi får også besøg af kunstnere fra Sudan, Congo og mange flere lande.
Workshop periode
Workshopprogrammet løber hele året rundt men den intensive periode er i september og oktober. Programmet for 2012 er under forberedelse og du kan læse mere her om de aktuelle workshops. Materialet på sitet er primært knyttet til programmet fra 2011. Materiale til det kommende program er tilgængeligt fra midt i maj.
Her kan du se workshopprogrammet i 2012
Her kan du se workshopprogrammet i 2011
” Klapsalverne og jubelråbene må have givet genlyd over det meste af skolen, mens eleverne frygtløst battlede med hinanden og i den poetiske kamps navn udspyttede det ene stærke digt efter det andet.”
Mulernes Legatskole
